5 uger

Det er for alvor blevet sommer, solen skinner det meste af dagen, aftenerne er lange og det giver en masse gode stunder sammen med de 5 krudtugler.

De er nu lidt over 5 uger gamle og tiden med dem er fløjet afsted. Nogle gange forstår jeg ikke, hvorfor tiden absolut skal flyve sådan afsted...
Jeg husker de første beslutninger omkring hvalpenes far, som selvfølgelig er særlig udvalgt, og i mine øjne er fantastisk hanhund. Tiden op mod parring hvor man skal finde det rigtige tidspunkt, spekulationerne efterfølgende omkring drægtighed - var hun drægtig?, hvor mange hvalpe ville der være?, ville hvalpene være sunde og raske? osv. osv. Disse spekulationer blev efterfølgende erstattet af lettelse, efter en veloverstået fødsel med 5 sunde og raske hvalpe og en træt, men glad hundemor. De første dage/nætter med hvalpene bød så på andre tanker, da jeg flere gange om natten var oppe for at tjekke og sikre mig at alle var okay, altså at de ikke frøs, at der ikke var træk, at varmepudernes temperatur var korrekt, fik alle mælk og tog de på i vægt osv. 
Hele denne oplevelse fra den spæde begyndelse og indtil nu - hvor de løber rundt og leger, bider i alt og alle, har ukontrollerede og kluntede bevægelser, de er spontane, frygtløse, legesyge og glade uanset hvad jeg laver med dem - alle disse oplevelser, er med til at gøre, at jeg HVER ENESTE dag nyder dem i fulde drag.. 

Rigtig god sommer til jer alle..